Tærte med rødløg, pære og ricotta

Nogle gange skal det bare være nemt..!

Også når man får gæster. De her tærter er lækre og enkle på den italienske “less is more”-måde. Kombinationen af pære, rødløg og ricotta er blød og sødmefuld og holdes i balance af balsamicoen. De er gode til en lille, portionsanrettet forret eller som en del af en buffet.

Skal du vise overskud, så laver du din butterdej selv, men en færdiglavet en kan også diskret listes ned i indkøbskurven..! Tærten kan også laves med en rigtig tærtebund. Så får den lidt mere tekstur, men der er dog også lidt mere arbejde med det.

Og nogle gange skal det bare være nemt..!

LøgogPæretærte2

Tærte med rødløg, pære og ricotta (1 stor eller 6 små tærter)

  • 1 rulle butterdej
  • 6 rødløg
  • 6 pærer
  • 2 spsk smør
  • 250 g ricotta
  • Frisk timian
  • 2 dl balsamico
  • Salt og peber
  • Revet skal+saft af 1 citron

Forvarm ovnen til 200 grader.

Skræl løgene og skær dem i otte både hver. Steg dem på en middelvarm pande i smørret til de bliver let bløde.

Skær bunden af pærene, halver dem og fjern kernehuset. Steg dem kortvarigt på skærefladen sammen med løgene.

Fordel imens butterdejen i den/de forme du har valgt.

Rør ricottaen sammen, smag den til med salt, peber og citronskal og -saft og fordel den på bunden(e).

Fordel løgene ovenpå ricottaen og tryk pærene ned i massen.

Bag tærten/tærterne i 25-30 minutter.

Kog imens balsamicoen ind til sirupskonsistens.

Når tærten/tærterne er færdige, skal de hvile 5 minutter.

Server dem med balsamicoen og en salat til.

LøgogPæretærte1

Madimperiet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *